Harald Tokerød

Tag stilling til digitalisering

 
Harald Colourful.JPG

Digitaliseringen rummer enorme forretningsmæssige muligheder - men sgu kun så længe vi sikrer menneskelig digitalisering!

Det handler selvfølgelig om digital teknologi - men det handler faktusk mest om mennesker…

Digitaliseringen er i fuld gang og har mere vidtrækkende konsekvenser end nogen af os kan forestille sig. I 2020 er der 50 milliarder IoT devices (enheder connected til internettet). Det er lige rundt om hjørnet. Virtual Reality er en fantastisk parallelverden med uanede muligheder. Der ligger en uhyggelig stor konkurrenceevne gemt i digitaliseringen for virksomheder og personer, der mestrer digitalisering med et skarpt balancepunkt mellem teknologi og organisation.

Den digitale transformation buldrer og kunderne er ankommet til perronen.

Digital Transformation handler om andet og meget mere end teknologi - særligt organisation og kultur fylder en væsentlig del i transformationen. Derfor vil jer til enhver tid arbejde for at menneskeliggøre den digitale transformation. Gøre det trygt, forståeligt og dermed håndgribeligt og anvendeligt. Mennesker FØR teknologi. I en virksomhed og organisation er kulturen en vital forudsætning for at lykkes med den digitale omstilling. 
Denne digitale omstilling har jeg specialiseret mig i sammen med mit team i Tokerød Plus.

 
Virtu Business Club audience.jpeg

Lidt facts vi ikke kan ignorere...

Cirka 40% af verdens befolkning har i dag en internetforbindelse. I 1995 var det under 1%. (internetlivestats.com)

I 2012 havde Google to mio. søgninger i minuttet. I 2014 var tallet fire mio. Ifølge Google producerer vi i dag på to dage en informationsmængde som svarer til mængden fra år 0-2003 (Google)

Et studie fra 2016 viser, at 81% af amerikanerne primært får deres nyheder fra online medier. Heraf siger 62%, at nyhedskilden er sociale medier. (Pew Research Center)

I dag er der mere end 20 sociale medier med +100 mio. brugere. Alene i Danmark lægger 3,5 mio. danskere vejen forbi Facebook hver eneste måned. (Statistica)

Undersøgelse om digitalisering af Boston Consulting Group:
Hvis virksomhederne bliver bedre til digitalisering åbner der sig nye markeder for dem indenfor bl.a. robotteknologi, internetteknologi og dataanalyse, vurderer BCG. Det kan lægge 41% oveni den økonomiske væksrate i Danmark frem mod 2020 og skabe omtrent 75.000 nye arbejdsplader. 

 

Mit formål

Som digitaliseringsrådgiver vil jeg demokratisere digitalisering og gøre det digitale menneskeligt og trygt.  At løfte folk og derigennem organisationer. For at skabe mere arbejdsglæde, motivation og forretningsmæssig værdi. Det gøres med nysgerrighed, åbenhed og læring. Jeg elsker teknologi og samspillet mellem mennesker og derigennem se mennesker og projekter gro.


Podcast

Da jeg selv er vild med at lytte til podcasts har jeg nu også - langt om længe - taget mod nok til mig og udgiver min egen podcast ved navn #TokerødPåTværs. 
Formålet med podcasten er at give indblik i nogle af de mange tanker og reflektioner jeg selv har omkring digitalisering, forretningsudvikling, innovation, startups, organisation og ledelse. Derudover er det også en oplagt mulighed for at sætte strøm til nogle af de meget givende og inspirerende dialoger jeg har med folk der både professionelt og personligt har en del på hjertet og en masse jord under neglene. Tokerød På Tværs sætter fokus netop på tværs - af teknologier, discipliner, organisation, mennesker og så i en rolle at være lidt drillende på tværs. 
Jeg håber du vil lytte med og eventuelt byde ind med dine reflektioner i dialogen på Twitter, Linkedin eller Facebook. 

Om mig

Mit navn er Harald. Kendt som @Tokeroed.

Bosat i Odense. Bidrager aktivt til omstillingen af byen. Forretningsudvikler og Digitaliseringsrådgiver - jeg elsker digitaliseringen og de mange muligheder det skaber for os mennesker. Bruger en stor del af min tid på at udforske digitaliseringens mange aspekter, og det opbrud og de konsekvenser som digitaliseringen og en "connected world" medfører. Er i fuld gang med at skabe en innovation hub - i hjertet af Odense. Har 2 piger Elvira & Ellanora og gift med Maja. Jeg er vild med naturen og elsker at udforske den på racercyklen i godt menneskeligt selskab.